Hammershaimb

Gå til indhold

Hoved menu

Familiehistorien

Familien

Familien Hammershaimbs historie

Familien Hammershaimb og slægtsnavnet kan følges tilbage til 1642 hvor Georg Smendein af den tysk-romerske kejser Ferdinand III blev ophøjet i den bøhmiske adelsstand med navnet von Hammersheimb. Adelsbrevet der er forfattet på tysk findes opbevaret i rigsarkivet i Prag. I adelsbrevet tildeles Georg Smendein von Hammersheimb et adeligt våbneskjold der beskrives meget nøjagtigt. Den oprindelige tegning af våbenskjoldet er gået tabt, men min far Thorolf Hammershaimb fik en kendt heraldiker (Britze) til at tegne våbenskjoldet efter den oprindelige beskrivelse med henblik på at anvende det som ex libris. Om Georg Smendein ved vi i øvrigt intet ud over det der fremgår af adelsbrevet. Meget tyder på at at han boede i Nederschlesien og det er højst troligt at familien har været protestanter. Omkring midten af 1600-tallet blev tusinder af protestanter fordrevet fra Schlesien og det er sandsynligvis forklaringen på at Georg Smendeins søn Wenceslaus Franciscus de Hammershaimb kom til Danmark ca. 1674. På dette tidspunkt var han blevet ansat af kongen (Christian d.V ) som ingeniør og landmåler. På det kongelige bibliotek findes der flere af de kort han tegnede bl.a. over København, Lolland og Falster. Han ægtede i 1685 Anniche Knudsdatter Tveed med hvem han avlede 1 søn (Jørgen Frandz de Hammershaimb) og tre døtre. Han boede ved sin død i 1696 i Vimmelskaftet i København.
Jørgen Frandz de H. blev født 1688 og kom tidligt efter faderens død i 1696 i tjeneste hos en justitsråd Johan Conrad Ernst. I 1703 kom han i guldsmedelære og arbejdede i denne profession frem til 1709 hvor han blev udlært. I årene fra 1709 og frem til 1723 havde han skiftende jobs indenfor flåden (som skibsskriver) og privat ansat sekretær forskellige steder. I 1723 fik han imidlertid af kong Frederik d. IV embedet som landfoged på Færøerne og det blev indledningen på familiens årelange tilknytning til disse nordatlantiske klippeøer. Jørgen Frandz giftede sig som skik og brug var med sin forgængers enke (Eva Margrethe Robring) samme år som han tiltrådte stillingen som landfoged. Med hende fik han 2 børn, en dreng og en pige. Efter hendes død i 1727 giftede han sig samme år med den 15 årige(!) Elisabeth Kristine Samuelsdatter Weyhe med hvem han fik ikke mindre end 4 sønner og 9 døtre. Landfoged Jørgen Frandz de Hammershaimb varetog embedet som landfoged til sin død i 1765. Embedet overtoges efter faderens død af sønnen Wenceslaus Hammershaimb (f. 1744) som allerede siden 1762 havde været medhjælpende landfoged. I 1766 giftede Wenceslaus H. sig med Armgard Maria Svabo med hvem han fik 6 børn. Wenceslaus H. døde i 1828. Der er en del klenodier i familiens eje som stammer fra landfoged Wenceslaus Hammershaimb.
Wenceslaus ældste søn Jørgen Frantz Hammershaimb (f. 1767) var som 14 årig kommet til Danmark for at gå i latinskole i Slagelse og senere studere jura ved Københavns universitet hvorfra han fik embedseksamen. I 1806 blev han udnævnt til at bestyre laugmandsembedet på Færøerne. Han var den sidste laugmand på Færøerne idet embedet nedlagdes i 1816. I nyere tid er embedet som mange vil vide genopstået. Jørgen Frantz giftede sig i 1813 med Armgard Maria Egholm. Ægteskabet blev beriget med to børn, en dreng og en pige. Jørgen Frantz døde allerede i 1820, hans enke overlevede ham med 68 år(!).
Jørgen Frantz Hammershaimb og Armgard Maria Egholms søn Venceslaus Ulricus Hammershaimb blev født d. 25. marts 1819 på Stegård på Vaagø. Da faderen døde i 1820 kunne moderen ikke blive boende på gården . I 1822 flyttede hun med sine 2 børn til Thorshavn, hvor hun nu var henvist til at klare sig for en lille enkepension. V.U. Hammershaimb modtog tidligt undervisning i latin og da han var 12 år gammel blev det besluttet at han skulle studere. Han kom til København i 1832, blev student i 1840 og teologisk kandidat 1847. I alle studieårene havde V.U. Hammershaimb interesseret sig mere for de sproglige discipliner end for de matematisk-fysiske. Denne interesse udvikledes gennem årene og i 1847 rejste han til Færøerne bl. a. for at indsamle folkesagn, sange mm. I 1849 blev han lærer ved Frelser Sogns Friskole hvor han forblev til 1855. Sideløbende med sin lærergerning arbejdede han videre på en færøsk sproglære og udgav i årene 1851-55 en række færøske kvæder. I 1855 blev han sognepræst ved Nordstrømø præstegæld og vendte dermed permanent tilbage til Færøerne. Samme år d. 10. august blev V.U. Hammershaimb gift med Elisabeth Christiane Auguste Gad. Årene som præst var præget af et stort arbejdspres og mange rejser rundt i sognene. Dette til trods lykkedes det V.U. og Elisabeth at avle 8 børn heriblandt min farfar Hjalmar Hammershaimb (f. 1856). I 1862 blev V.U. udnævnt til præst ved Østerø Præstegæld og i 1867 til provst. Fra 1866 og til sin afrejse fra Færøerne i 1878 var han desuden kongevalgt medlem af Lagtinget. Udover hans utrættelige arbejde på det sproglige område lagde han stor vægt på at udvikle det færøske skolevæsen og skaffe færingerne kvalificerede lærerkræfter. V.U. Hammershaimb betragtes i dag som det færøske skriftsprogs fader og er blevet hædret bl.a. ved at være portrætteret på den færøske 100 kr. seddel og på et frimærke. I januar 1878 blev han udnævnt til sognepræst i Lyderslev på Stevns og forlod dermed sin præstegerning på Færøerne. Dette embede varetog han frem til 1897 hvor han og hustruen flyttede til Ryesgade 110 i København. Hustruen døde i 1908 og kort efter, i en alder af 90 år blev V.U. syg og han døde d. 8. april 1909. Han og hustruen er begge begravet i Lyderslev.
Min farfar Hjalmar Hammershaimb blev født i 1856 i Kvivig præstegaard på Nordstrømø. Her tilbragte han sine første 6 leveår idet familien i 1862 flyttede til Næs på Østerø. Hjalmar boede herefter nogle år hos sin farmor i Thorshavn idet han skulle gå i skole her. I 1869 rejste han til København for at gå i skole på Metropolitanskolen hvorfra han i 1874 blev student. I 1880 blev han juridisk kandidat fra Københavns Universitet og tilbragte derefter et par år som fuldmægtig i København inden han i 1882 vendte tilbage til Færøerne for at bestride en stilling på amtskontoret i Thorshavn. Her blev han til 1886 hvor han atter tog tilbage til Danmark. I 1888 nedsatte han sig som sagfører i Ålborg. I 1892 blev han overretssagfører og i 1900 blev han direktør for livsforsikringsforeningen Fremtiden og bestyrelsesmedlem (og medstifter) i Livs- og Genforsikringssselskabet Dana. I 1902 giftede han sig med Margrethe Kerstens og i årene derefter fra 1903 til 1919 berigedes ægteskabet med 6 børn hvoraf min far Thorolf Hammershaimb var den førstefødte. Udover Thorolf var der Erling (f.1904), Armgard (f.1905), Sunneva (f. 1907), Venzel Ulrik (f. 1914) og Margrethe (f. 1919). Hjalmar døde i den 27. januar 1923 (på min fars 20 års fødselsdag) under en forretningsophold i København.
Min far Thorolf blev i 1903 født som den første ud af søskendeflokken på 6. Han blev i 1921 student fra Aalborg Katedralskole og i 1928 blev han cand. mag. med matematik som hovedfag og fysik, kemi og astronomi som bifag. Han lagde hele sit arbejdsliv i forsikringsbranchen (Livsforsikringsselskabet Hafnia) hvor han også var ansat ved sin død i 1967. Thorolf giftede sig i 1939 med min mor Grethe Knudsen (1920-67). I ægteskabet var der to børn, min søster Bente Hammershaimb (f. 1940) og jeg selv, Allan Hammershaimb (f. 1946).

kilde: Slægten Hammershaimb af professor Erling Hammershaimb 1982


Tilbage til indhold | Retur til hoved menu